top of page

Mere om Grundkursus uddannelsen

Kurset indeholder det grundlæggende omkring en fuld soignering og håndtering af små/mellem pelsracer. Det vil sige: klip, hvordan man vasker en hund rigtigt, børstning, føntørring, negleklip, ørerensning, håndtering af hunden på trimmebordet, viden om hud og pels, produkter mm. Du vil også lære om det rette professionelle klippe udstyr der skal til, samt vedligeholdelse og korrekt brug af dette. Kort sagt soignering fra top til tå med mere.

 

Undervisningen

Vi har 1-2 kursister ad gangen på dette kursus. Undervisningen foregår i salonens åbningstid, hvor vi står ved siden af og selv klipper hunde. Du kommer til at stå og arbejde med hver hund selvstændigt, med hjælp og vejledning af os. Du er selv på, ved modtagelse og aflevering af dine elevklip kunde hunde. Det er for det meste lange dage, og det kan ikke forudsiges hvilket tidspunkt du er færdig og har fri.

Hunde til elevklip

Hunde til elevklip står man mere eller mindre selv for. Men frygt ej der er masser af hunde og mangel på hundefrisører. Du skal selv yde en indsats for, at få dine nye kunder, da de bliver dine og forhåbentlig bliver din nye kundekreds. Vi hjælper selvfølgelig med det praktiske i form af hvilke hunde du skal søge og hvordan. Vi har også en del kunder der ringer forgæves til os som vi vil sende videre til dig. Du tjener selv de penge du får for at elevklippe dine hunde, men det er ikke fuld pris af hvad det normalt koster da det er elevklip. Vi hjælper dig med hvilke priser du skal tage under kurset og efterfølgende. Du skal først søge hunde til elevklip når vi har planlagt kursets start, det er derfor vigtigt at bestille kurset i god tid så man har omkring 1-2 md til at søge kunderne i. Det vil sige at du skal have hjemmeside/Facebook og firma telefon nr. klar til når du skal søge dine nye kunder.

Man kan som nystartet elev klippe ca. 2 hunde om dagen, og en typisk elevklip pris ligger ca. mellem 550-750 kr. inkl. moms, alt efter frisure og race.

 

Ansvar

Elevhundene er dine kunder og dit ansvar.

Forsikring

Vi anbefaler at man får lavet en Arbejdsskade forsikring, i tilfælde af at uheldet og du bliver bidt eller andet. Plus en erhvervsforsikring.

 

Eksamener

Du skal op til 2 eksamener, en eksamen i vask og føn, efter de første 3 uger. Og en eksamen i klip efter yderligere 5 uger. Der vil være en bedømmelse: bestået og ikke bestået. Ved ikke bestået er det muligt at forlænge kurset hvis det ønskes. Ved bestået vil du modtage et kursus uddannelse diplom ved hver bestået eksamen.

 

Er du færdig uddannet Hundefrisør efter 8 uger?

Svaret er nej, de 8 uger er kun et grundkursus og du skal videreuddanne dig løbende. Vi holder jævnligt videreuddannelseskurser i forskellige racer, frisure mm. hvor du modtager diplom for hver videreuddannelse du deltager i.

Efter endt grundkursus vil det stadig tage dig en del år at få erfaring, og blive bedre. Så du skal regne med at minimum de første 2 år, at du kun kan lave det der svarer til en elevklip. Har du brug for hjælp og støtte det første stykke tid hvor du ellers er på egne ben, tilbyder vi i nogle tilfælde at man kan leje sig ind i salonen som selvstændig. Herved er der mulighed for hjælp, råd og vejledning på Sidelinien. Det anbefales hvis man er helt rå og ikke har megen erfaring inden for faget og har brug for hjælp og støtte. Man står stadig selv med ansvar for egne kunder/virksomhed og at anskaffe sig kunder.

 

Udstyr/klippegrej

Du skal medbringe eget udstyr, og du får en liste med hvad du skal købe og medbringe. Du skal have tydeligt navn på alt dit udstyr.

føntørre, bord og badekar mm. låner du af salonen under kurset, samt shampoo og balsam er inklusiv i kurset.

 

Før start

Før kursets start skal du have oprettet et firma med cvr nr. (dette hjælper vi dig med)

Du kan trække kurset fra, når du har oprettet dit firma.

Har du ikke erfaring med regnskab og det at være selvstændig anbefaler vi at du får en revisor til at hjælpe med det.

Det vil være en god ide at lave en Facebook side eller en hjemmeside, da de fleste kunder vil finde dig den vej.

Du skal også have betalings muligheder parat til kursets start da du selv skal modtage penge fra dine kunder. Det er vigtigt at du gør dine kunder opmærksom på hvilke betalings muligheder du har. Som minimum skal du have et firma mobilepay nr. Dankort terminal vil jeg sige du sagtens kan undvære eller vente med og herved spare penge. Du skal blot tydeligt oplyse at du eksempelvis kun kan modtage kontanter og mobilepay.

Du vil modtage en to do liste med disse ting og flere, som skal gøres inden kursets start.

 

 Husk det tager tid at lærer, og år at få erfaring,

Vi hjælper dig godt på vej og du kan altid spørge os om råd mm.

Det er bedre at være langsom og grundig, fremfor hurtig og sjusket.

Hurtigheden skal nok komme med tiden.

 

 Hvornår kan du starte?

Hvis du er blevet godkendt af os til at blive optaget på grundkurset, vil vi aftale nærmere om hvornår vi har en ledig plads. Kurset skal betales med det samme hvis der er under 14 uger til start. Er kursets start mere end 14 uger ud i fremtiden skal du ligge et depositum for at reservere en plads.

Når kurset er betalt, holder vi et møde om de ting der skal gøres og være på plads før kursets start. Du vil her få hjælp de ting du har brug for hjælp til. Du modtager også her efter betaling den to do liste du skal i gang med.

Blow Drying
Dog Grooming Tools
Dog Grooming
Canine Hairdresser
Trimming the Fur
Brushing the Fur
Brushing the Fur
Dog Grooming
bottom of page